Hollandsk Kreuter
Kreuter er hollandsk for urter. Oprindelsen på denne snaps kendes ikke helt nøjagtigt, men den stammer formodentlig fra omkring 1600-tallet, hvor alle skibe, der anløb hollandske havne, provianterede 'Hollandsche Kreuter'. Enhver sømand havde ret til en daglig portion.Snapsen har en fin aromatisk smag der minder lidt om Kongen af Danmark bolcher. Den har en rødgylden farve.Erstattes stjerneanis med anis eller fennikel bliver snapsen mere anis-agtig, med en dyb rødgylden farve og lidt mere tør smag.Hollænderne brugte kun stjerneanis.Man kan lave denne bitter vha. to metoder - her viser jeg metoden jeg brugte, men vil i noterne angive den anden metode.
Ingredienser
- 6 g stjerneanis
- 6 g pomeransskal
- 3,5 g nelliker
- 5 g tormentilrod
- 6 g lakridsrod
- 1 g galangasrod
- 1 flaske vodka eller Brøndum klar snaps
Sådan gør du
- Bland krydderierne i et sylteglas (eventuelt hak lakridsroden i små stykker)
- Overhæld med vodka / snaps
- Lad det stå og trække i 7 dage - omryst ind i mellem
- Efter 7 dage filtreres ned i glasflaske eller karaffel
- Snapsen har godt af at hvile (lagre) i mindst 2 uger
Noter
Den anden metode er, at lade krydderierne trække i 3-4 dage og derefter filtrere.
De brugte krydderier overhældes endnu en gang med snaps eller vodka og trækker nu i 7 dage.
Efter 7 dage filtreres bryggen, og de to portioner blandes.
Derefter hviler snapsen i mindst 14 dage