Frederikshavnerbjesk
Dette er en lokal opskrift jeg har fundet i bogen "Kryddersnaps" af Niels Stærup. Det er en rigtig "mandesnaps" - der kan give godt med varme i kroppen på en kold dag. Men den kræver en del tålmodighed.
Ingredienser
- 1 hel kardemomme
- 6 hele sorte peberkorn
- 6 hele kryddernelliker
- 1 tsk honning
- 1 knivspids safran
- 3/4 liter vodka eller Brøndum klar snaps
Sådan gør du
- Kom ingredienserne i et glas.
- Hæld Vodka (snaps) over.
- Sæt blandingen mørkt og køligt i et år, ryst den ind imellem
- Når året er gået, filtrer blandingen - evt. 2 gange for at få den perfekt klar.
Noter
Den kan drikkes med det samme, men det er min erfaring, at lade den stå 2-4 uger og falde til ro hjælper gevaldigt.