Ravsnaps
Rav er igennem tiderne blevet kaldt ‘Nordens guld’. I dag er kiloprisen for rav næsten 70.000 kroner/kg, ikke nær så meget som guldprisen på 250.000 kroner/kg, men godt deroppe. Så når Ålborg akvavit kalder deres ‘rav’ snaps for Nordguld er det ikke helt ved siden af. Denne snaps er ikke lavet på samme måde, som Ålborgs og smager helt forskelligt fra Ålborg Nordguld. Men den er stadig luksuriøs sammenlignet med andre kryddersnapse. Den har en speciel smag og lidt sødlig i det. Man kan ikke smage alkoholen når den har trukket i et stykke tid. Mange hævder, at rav(snaps) er godt for helbredet og hvis man er forkølet. Ved ikke om det er ravet, men det hjælper nu altid at få en enkelt når forkølelsen raser. Bemærk, at snapsen står med ravet i flasken og man efterfylder når man tager en. Den bliver altså IKKE filtreret og ravet holder temmelig længe.
Ingredienser
- 25-30 g små ravstykker
- 1 flaske neutral snaps eller vodka
Sådan gør du
- Ravstykkerne skylles grundigt 3 gange og tørres. Man kan bruge større ravstykker, men så skal snapsen trække lidt længere før man begynder at nyde den. Læg ravstykkerne i den flaske du vil bruge, og overhæld med 1 flaske neutral snaps eller vodka.
- Efter 2-3 måneder kan du begynde at nyde snapsen. Synes du den er for kraftig, kan du si snapsen over i en anden beholder og fortynde med neutral snaps eller vodka. Husk at sætte en ny portion i gang med ravet.
Noter
Hvis du drikker af flasken med ravet (som jeg gør) så gør dig selv den tjeneste at spæde flasken op med noget nyt snaps.
Snapsen har bedst af at stå mørkt og køligt – specielt kan lyset (UV) nedbryde den gyldne farve, så du får et eller andet udefinérbart. Lad snapsen hvile i et stykke tid, hvis du spæder den op med meget snaps eller vodka på én gang
Snapsen har bedst af at stå mørkt og køligt – specielt kan lyset (UV) nedbryde den gyldne farve, så du får et eller andet udefinérbart. Lad snapsen hvile i et stykke tid, hvis du spæder den op med meget snaps eller vodka på én gang