Brombærsnaps
Brombærsnaps er lidt syrlig-sød og har en kraftig mørk farve. Den virker også frisk i det, tilsætter man (meget) honning eller sukker, kan man udvikle den til en likør i stedet.
Ingredienser
- 200-250 g vilde brombær (Man kan også bruge egne hjemmedyrkede eller købe en pose dybfrosne)
- 1 flaske vodka eller Brøndum klar snaps
- 1 spsk. honning (efter behag)
Sådan gør du
- Bærrene renses og sættes på sylteglas.
- Overhæld med snaps og lad den stå mørkt og køligt og trække.
- Omrystes forsigtigt 1-2 gange per uge.
- Efter 2 måneder er det tid at smage om den er kraftig nok. Er den kraftig nok, kan den filtreres.
- Tilsæt en spiseskefuld honning og rør rundt. Lad den hvile i 14 dages tid.
Noter
Ved at tilsætte mere honning eller sukker kan man få den til at være likøragtig. Hvis man tilsætter meget honning eller sukker bør den hvile i mindst en måned.