Pæresnaps

Denne snaps er krydret, mild og sød. Den kan drikkes året rundt. Pæresæsonen er jo lige før jul, så man kan jo også bruge den som en mild snaps til dem der ikke kan lide de skarpe snapse.
Bemærk denne snaps er ikke lavet som en traditionel pære snaps, hvor man lader pæren vokse i flasken man vil bruge.
Forb. tid20 minutter
Tilb. tid28 days
Hviletid21 days
Samlet tid49 days 20 minutter
Ret: Julesnaps, Påskesnaps, Snaps, sommersnaps

Ingredienser

  • 2 hele pærer (helst lidt søde, usprøjtede og økologiske)
  • 1 spsk koriander (stødt eller knust)
  • 1 dl rørsukker
  • ½ dl alm. hvidt sukker
  • 21 cm kanelstang
  • 1 flaske vodka eller Brøndum klar snaps

Sådan gør du

  • Rens pærerne grundigt, især hvis det ikke er økologiske. Skær dem i mindre stykker.
  • Hvis du bruger hele koriander, så skal du knuse dem ved at trykke på dem med fladen af en kniv.
  • Flæk og del kanelstangen op i mindre stykker.
  • Opløs sukkeret i vodkaen / snapsen.
  • Tilsæt pære, koriander og kanelstang.
  • Lad det stå og trække i 3-4 uger, mørkt og køligt. Omryst blandingen ofte.
  • Efter 3-4 uger, filtreres blandingen over i en flaske / karaffel.
  • Lad snapsen hvile i tre uger.

Noter

Denne opskrift er en variant over den 'ægte' pæresnaps. En ægte pæresnaps fremstilles ved, at du stikker en ny pæreknop (der sidder på træet) ind i en flaske, som du så hænger på træet.
Du lader den så vokse i løbet af sommer og efterår. Når det er tid at plukke pærer, klipper du forsigtigt pæren af træet.
Du fylder nu flasken med alkohol, som har trukket med kanel, sukker og koriander i et par uger.
Lad nu det hele trække i 4-6 uger, og hvile i minimum 3 uger.