Vask både citroner og lime. Hvis de ikke er økologiske, bør du vaske dem grundigt (fx med opvaskemiddel) og skyl dem grundigt.
Skær forsigtigt skrællen af citroner og lime - undgå at få det hvide med, det er bittert og smager rædselsfuldt. Får du alligevel noget med, kan du skære det væk med en skarp kniv.
Læg citron og lime skaller i et sylteglas (min. 500 ml) og tilsæt sukker. Omryst så sukkeret lægger sig på alle skallerne. Lad dette stå i minimum 6 timer (helst op til 12 timer).
Efter 6 timer vil der formodentligt være lidt væske i glasset. Det er olierne der er trukket ud af skallerne.
Overhæld blandingen med vodka / snaps, ryst grundigt og lad stå mørkt i 24 timer.
Tilsæt 10 ml citronsaft og 10 ml limesaft. Prøvesmag, hvis det er for surt, kan du tilsætte lidt mere sukker. Har blandingen en tilpas syrlighed, tilsættes mere citron og limesaft (i lige dele).Hvis blandingen er for bitter (du fik ikke alt det hvide af), kan man tilsætte en knivspids groft køkkensalt (dvs. 6-8 krystaller). Blandingen kan nu filtreres. Vil man have den helt klar, kan man filtrere to gange gennem det samme kaffefilter. Man skal dog forberede sig på, at det tager tid med anden omgang.
Det er en fordel, at lade snapsen stå et døgns tid - specielt hvis man har tilsat salt (det tager lidt tid at virke). Man kan komme lidt mere salt i, hvis den stadig er bitter, men vær forsigtig.