Romulan Ale

Vi skal med denne drink en tur ud imellem stjernerne. I TV-serierne / filmene Star Trek - kender du ikke det univers? så er du gået glip af en del. I dette univers, er jorden i forbund med en række andre planeter (og de 'gode') - de er i konstant krig med en planet kaldet Romulus - med et militærstyre (diktatur?). Disse Romoluanere har en fantastisk god drik, som kaldes Romulan Ale - den er absolut forbudt i hele stjerneforbundet og betragtes lidt som vi ser på Hash. Den er derfor særdels eftertragtet.
Den smager syrligt, lidt hen af champagne, men med et 'bid' i og en stærk eftersmag - og så er den nærmest selvlysende blå. Den angriber dine sanser og så kan du blive fuld af den (i film universet har man opfundet syntetisk alkohol, som man ikke kan blive fuld af)
Så her er mit forsøg på at efterligne denne guddommelig drik - den smager til omkring 4 glas (stjerner).
Ret: Drinks

Ingredienser

  • 3 cl Bombay Safire Gin
  • 3 cl Vodka ekstra stærk
  • 2 cl Citronsaft
  • 2 cl Sugar Cane Sirup Sukker sirup
  • 2 cl Blue Curacao kan reduceres til 1 cl, da det er stærkt farvende
  • 3 Mynteblade
  • 6 dråber Tabasco kan reduceres hvis man synes den er for krads
  • 14 cl Dansk vand eller Champagne (Brut) ca. 14 cl - afhængig af glasstørrelse, Champagne er bedst, men hvis man synes den er for stærk kan man bruge Dansk Vand

Sådan gør du

  • Knus mynte bladene i shakeren
  • Tilsæt Gin, Vodka, Citronsaft, Sukkersirup, Blue Curacao, Tabasco
  • Omryst med is i ca. 10 sekunder
  • Si over i afkølet champagne glas
  • Fyld glasset op (forsigtigt - ikke for meget brus) med champagne eller dansk vand
  • Når den drikkes kan man varme glasset lidt i hånden for at få bobler frigivet - eller ryste glasset ganske let

Noter

Jeg har set forskellige variationer på denne drink (den er jo fra Hollywood - så fantasien har frit spil)
Man har brugt kombinationer med -
Vodka (70%), Lime juice, sukker sirup og Blue Curacao (lige dele)
Rom (60-70%), ren alkohol (65%) og Blue Curacao (lige dele)
3 cl Hvid Rom, 3 cl Blue Curacao, 3 cl Lemon Sprite og 6 dråber Tabasco
Blue Curacao farver stærkt, så mindre Curacao i drinken, vil give den, den blå gennemskinnelig - nærmest selvlysende - farve