Argentinsk Fernet Branca Menta Highball

De fleste tænker jo nok på en mavebitter eller medicin på charterturen, når Fernet Branca nævnes. Ofte er det sådan, at smagen skal man lige vænne sig til, nogle gange uden held. Firmaet bag Fernet Branca laver også en bitter, kaldet Branca Menta - som er en 'normal' Fernet Branca tilsat lidt mynte. Den smager nogenlunde som den almindelige tilsat mynte (tandpasta).
Så hvordan i alverden kan man bruge den i en drink? - det kan man faktisk godt og smagen forbedres væsentligt. Så man beholder 'den gavnlige' virkning og får noget der smager bedre. Min kone kan ikke fordrage Fernet Branca i nogen form - men denne drink gav hun 4 cocktailglas med en pil op.
Tilb. tid5 minutter
Ret: Drinks

Ingredienser

  • 4 cl Fernet Branca Menta
  • 33 cl Cola

Sådan gør du

  • Brug et såkaldt Highball glas (alm. vandglas, cirka 15-20 cm højt og 5-6 cm i diameter). Afkøl glasset i fryseren (ca. ½-1 time). Læg 1-2 isklumper i glasset.
  • Mål 4 cl Fernet Branca Menta op og hæld over isen.
  • Fyld glasset med Cola - PAS PÅ - det skummer kraftigt! Du bruger cirka 25-35 cl cola.
  • Omrør med en barske i et par sekunder for at blande indgredienserne