{date}
Kære

Tiden går hurtigt når man har det sjovt, eller når man er lidt oppe i årene.

Så det er tid til endnu et nyhedsbrev fra Snapseklubben.dk (ifølge min kalender) - spørgsmålet er jo så, om der nu er så mange nyheder at skrive om.

Egentlig ikke, så man må opfinde nogle ligesom en 'god' journalist i agurketiden.


Siden sidst: Jeg har ikke fået lavet nogen nye snapse. hvilket dog ikke helt passer, jeg prøvede at lave en citronsnaps. Men resultatet blev så rædselsfuldt, at jeg opgav den metode. Har dog planer om at prøve igen.
Jeg har da fået et par drink opskrifter mere lagt op på siden.
Drinks:
Orange Razzletini
New York Sour (pro)


Julen nærmer sig hastigt og det er tid til at tænke på julesnapsen, hvis den skal være klar til bordets glæder første og anden juledag.

Du skulle måske prøve en af mine julesnapse - fx æble julesnaps, oldermandens julesnaps eller Smedegårdens Juledram 2008.

Jeg faldt over en anden julesnaps forleden dag, men har ikke prøvet den endnu.

Brug fem grovhakkede madæbler (fx Belle de Boskop), du hakker det hele (inkl. kernehus). Overhæld med en flaske vodka/Brøndom klar snaps og lad det trække i to uger. Derefter filtreres blandingen og snapsen skal nu trække i 4-5 uger.

Jeg har endnu ikke prøvet denne, men sætter den snart i gang (så den kan føjes til recepturen).


Og så lige den uundgåelige reklame:

Hvis du synes om snapseklubben.dk så fortæl dine venner, bekendte, familie og alle andre om den. Jo flere der kender den jo bedre.

Og mens du er ved det - få dem til at melde sig til nyhedsbrevet.

Ellers er der ikke meget mere, så nu må jeg ud og lave lidt flere spændende kryddersnapse (og drinks).


Med venlig hilsen
Ole Koustrup Hansen

Ændringer af dit abonnement, Klik her .